Hvad er Paw Patrol? [Guide til forældre]

Paw Patrol er en populær børne tv-serie, der er skabt af Keith Chapman i 2013. Den er stadig utrolig populær blandt mange børn, og der findes efterhånden et utroligt stort marked af både legetøj, tøj og pynt til børnefødselsdagen. I 2021 er der desuden en film, som dine børn kan se frem til.

Hvis du vil blive klogere på hele Paw Patrol banden, hvem der er, og hvordan du kan bruge dem til at forkæle og udvikle dit barn, så kan du læse mere her.

Leder du efter svar på et af disse spørgsmål?

 

  1. Hvad hedder Paw Patrol hundene og hvem er de?
  2. Hvornår blev Paw Patrol udgivet?
  3. Hvor kan du se Paw Patrol?
  4. Hvor gammel skal man være for at se Paw Patrol?
  5. Er Paw Patrol lærerigt?
  6. Lær om trafiksikkerhed med Paw Patrol
  7. Hvordan holder du Paw Patrol fødselsdag?
  8. Hvor kan man købe Paw Patrol legetøj?

 

Hvad er Paw Patrol - Infografik

Paw Patrol består af ni forskellige karakterer, der hver har deres rolle. 8 af dem er hunde, mens den sidste er en menneskedreng ved navn Ryder.
Ryder er leder af Paw Patrol, og han leder missionerne. Han holder styr op alle hundene, og han sender dem på mission, når de skal redde befolkningen i byen Adventure Bay.

Chase

Chase er en schæferhund, der fungerer som politi- og spionhund, som har en god lugtesans og et skarpt syn.

Rocky

Rocky er genbrugshunden, der fikser ødelagte ting med genbrugsmaterialer

Marshall

Marshal er brandhunden, der redder og hjælper andre – både når det handler om at slukke brande og yde førstehjælp

Rubble

Rubble er bygningshunden, der hjælper med at renovere ting og bygninger med sit værktøj.

Skye

Skye er flyvehunden, der hjælper med at holde øje og forebygge ulykker fra luften.

Everest

Everest er snehunden, der sørger for at hjælpe, når det sner og er glat.

Zuma

Zuma er vandhunden, der hjælper ved ulykker i og ved vandet.

Tracker

Tracker er junglehunden, der er god til at lytte og finde savnede folk i naturen.

 

Hvornår blev Paw Patrol udgivet?

Paw Patrol er en canadisk tv-tegneserie for børn. Serien er skabt af Keith Chapman, og den blev første gang via den. 12. august 2013 på Nickelodeon i USA. Bag produktionen står selskaberne Guru Studios, TVOKids, Spin Master of Entertainment. Serien handler om menneskedrengen, Ryder, der hjælper befolkningen i sin by Adventure Bay sammen med de 8 hunde, der hver især har særlige talenter. Hvert afsnit varer 22 minutter og omhandler en ny situation, som Paw Patrol skal løse. Der er 182 afsnit i alt, og det sendes stadig på tv, så der bør være rigeligt at give sig i kast med.

Hvor kan du se Paw Patrol?

I Danmark kan du se Paw Patrol forskellige steder, men du kan ikke se alle afsnittene samme sted. DRTV har kun sæson 4 til rådighed til streaming, mens Viaplay har sæsonerne 1 – 6. Du kan også se Paw Patrol på Blockbuster. Hvis ikke du har adgang til nogle af disse streamingtjenester, kan du enten se det i fjernsynet på de forskellige kanaler til børn, eller du kan købe DVD bokse med de forskellige sæsoner.

I 2021 kan du desuden se frem til en film med de 8 hunde – nemlig Paw Patrol: The Movie. Hvis ikke du vil investere i flere sæsoner med Paw Patrol, kan du vente til denne udkommer. Så er det i det mindste kun én DVD.

Hvor gammel skal man være for at se Paw Patrol?

Paw Patrol er tilladt for alle. Det er en serie, der er skabt med henblik på børn, og derfor kan børn af alle aldre se den. Der er hverken stødende scener, noget der grafisk kan være urovækkende og i det hele taget ingen elementer, der vurderes til at kunne skræmme børn.

Er Paw Patrol lærerigt?

Paw Patrol er lige så lærerigt som så mange andre serier til børn. Serien giver barnet nogle heltemodige idoler, der har gode moraler, som barnet kan se op til og derfor vil efterligne. Derudover kan barnet også lære af de forskellige situationer, der opstår i afsnittene.

Foruden dette er Paw Patrol en af de tv-serier, der er blevet videreudviklet til andre produkter, og herigennem er der opstået en del lærerigt materiale, som dine børn kan få gavn af.

Lær om trafiksikkerhed med Paw Patrol

I Børneulykkesfonden har de faktisk brugt Paw Patrol som en metode til at gøre læring om sikkerhed til en leg. De har i samarbejde med Nickelodeon og Paw Patrol udviklet gå-kampagnen ”Aktiv med Paw Patrol”, der opfordrer børn til at gå og cykle i skole eller til institution. Det gør de ved hjælp af de forskellige karakterer.

Børneulykkesfonden har skabt forskellige missioner med udgangspunkt i de otte hunde, som barnet skal fuldføre. Missionerne indeholder viden omkring sikkerhed i trafikken, som for eksempel faremomenter og signaler.

Samtidig gør kampagnen det lidt sjovere at tage cyklen eller at gå i skole og institution, hvilket er godt for motorikken, og det starter dagen med en smule motion.

Hvordan holder du Paw Patrol fødselsdag?

Hvis du har et barn, der er helt besat af Paw Patrol, så er det kun på sin plads at holde en fødselsdag med Paw Patrol tema. Og faktisk behøver det ikke at være så svært.
Paw Patrols popularitet gør, at der er et stort udvalg af Paw Patrol merchandise. Du kan finde utroligt meget, der pepper bordekorationerne lidt op, så der ikke er tvivl om temaet. Paptallerkner med Paw Patrol print, krus, hatte og meget andet. Du kan endda ringe til en bager og bestille en kage med dit barns yndlings Paw Patrol karakter, hvis ikke du selv er ferm i et køkken.
Du kan også altid klæde dit barn i Paw Patrol fra top til tå, så der ikke er nogen tvivl om, hvis fødselsdag det er – så har du også fastlagt fødselsdagsgaven, og dit barn vil elske at kunne vise det frem foran alle sine bedste venner.

Hvor kan man købe Paw Patrol legetøj?

En tv-serie, der er så populære som Paw Patrol, findes selvfølgelig ikke kun som serie længere. Nu kan du give dit barn Paw Patrol legetøj, som de kan få stor glæde af.

Pludselig er det ikke længere Ryder, der er troppens leder, men derimod dit barn. Se hvordan de leger flere timer med de forskellige hunde og tager på missioner for at redde beboerne omkring dem. Barbiedukker, bondegårdsdyr, hvad end de har i deres kollektion – pludselig er de alle sammen i fare og hundene kommer dem til undsætning.
Der er bredt udvalg af forskelligt Paw Patrol legetøj, og du kan finde et helt sortiment af det på Merchshark.dk. Alt legetøjet er af god kvalitet og til fornuftige priser – hold eventuelt øje med forskellige tilbud, hvis du vil have en god deal.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få alle de vilde tilbud som den første!