Der er nogle tv-serier, der formår at skabe magi. Badehotellet er sådan en serie. Siden premieren har den fanget danskerne med sin fine blanding af humor og drama, alt sammen pakket ind i en tidslomme fra mellemkrigstiden. Det er en serie, der føles som et kært gammelt fotoalbum – fuld af minder, stemninger og ansigter, vi er kommet til at holde af.
Men hvad er det egentlig, der gør Badehotellet til noget helt særligt? Svaret finder vi først og fremmest hos de skuespillere, der uge efter uge har givet liv til karaktererne på det hyggelige badehotel ved Vesterhavet. Fra hotellets travle personale til de farverige sommergæster har hver eneste rolle været med til at væve det tæppe af historier, som vi stadig ikke kan få nok af.
Lad os dykke ned i de skuespillere, der har forvandlet manuskriptets ord til levende mennesker. Her er de personer, der har gjort Badehotellet til noget af det bedste danske drama i nyere tid.
Det er svært at forestille sig Badehotellet uden Rosalinde Mynsters Fie. Fra første scene har hun fanget essensen af en ung kvinde, der drømmer om mere end sit udgangspunkt tillader. Vi har fulgt hendes rejse fra beskeden stuepige til selvstændig kvinde, og Mynster har formået at gøre hver eneste skridt på den vej troværdig. Det er præcis den slags skuespil, der får os til at glemme, at vi ser fjernsyn.
Amanda er måske seriens mest sammensatte karakter, og i Amalie Dollerups hænder bliver hun levende på en måde, der både overrasker og berører. Fra de første scener, hvor hun ankommer til hotellet som den rige grossererdatter, til hendes senere kampe og sejre, har Dollerup vist os alle facetter af Amanda. Det er en præstation, der fortjener al den ros, den har fået.
Når man tænker på Badehotellet, er det svært ikke at smile ved tanken om Bodil Jørgensens Fru Molly. Hun er hotellets bankende hjerte, og Jørgensen spiller hende med en blanding af varme og vid, der gør hende helt uimodståelig. Det er en rolle, der kunne være blevet en karikatur, men i Jørgensens kyndige hænder bliver Molly i stedet et menneske, vi alle kender – eller ville ønske, vi kendte.
Ole Thestrups Julius var mere end bare hotellets ejer – han var fundamentet for mange af seriens bedste øjeblikke. Med sin karakteristiske stemme og sit perfekte timing gjorde Thestrup Julius til en karakter, der kunne få os til både at grine og græde. Hans præstation står som et smukt minde om en af Danmarks fineste karakterskuespillere.
Som Edith har Ulla Vejby skabt en karakter, der føles ægte helt ind i knoglerne. Hun viser os en kvinde, der navigerer mellem pligt og drømme, tradition og fremskridt. Det er en præstation, der minder os om, at de største dramaer nogle gange udspiller sig i de mindste liv.
Merete Mærkedahl har givet Otilia en sjælden dybde. Under den tjenende ånd gemmer sig et menneske med egne håb og drømme, og Mærkedahl formår at vise os det hele uden store armbevægelser. Det er følsomt og præcist skuespil, når det er bedst.
Martha er hotellets kulinariske troldkvinde, og Ena Spottag har gjort hende til meget mere end det. Hun har givet os et varmt, klogt menneske, hvis køkken er et fristed for alle husets sjæle. Det er en rolle, der kunne være forblevet i baggrunden, men som i Spottags fortolkning bliver uundværlig.
Lars Ranthes portræt af Grosserer Madsen er en tour de force i nuanceret karakterskuespil. Han viser os en mand, der kæmper med forventninger – både sine egne og andres. Det er en kompliceret rolle, som Ranthe gør både forståelig og menneskelig.
Som Fru Therese har Anne Louise Hassing skabt en karakter, der udvikler sig gennem serien på en dybt troværdig måde. Fra den pertentlige overklassefrue til et menneske, der finder sin egen stemme, er det en rejse, der fascinerer, og Hassing gør den helt ægte.
At overtage en rolle er aldrig let, men Julie Brochorst Andersen har gjort Vera til sin egen. Hun bringer en frisk energi til karakteren og viser os en ung kvinde, der tør gå sine egne veje. Det er moderne tanker i historiske klæder, og det fungerer perfekt.
Weyse kunne nemt være blevet irriterende, men i Jens Jacob Tychsens hænder bliver han charmerende selv i sin forfængelighed. Det er en balance på en knivsæg, og Tychsen mestrer den med en legende lethed, der gør Weyse til en af seriens mest mindeværdige figurer.
Helene er en af seriens stærkeste kvinder, og Cecilie Stenspil spiller hende med en intensitet, der er både overbevisende og rørende. Det er en karakter, der går gennem ild og vand, og Stenspil får os til at føle hver eneste prøvelse med hende.
Som den principfaste Hjalmar har Peter Hesse Overgaard skabt en karakter, der vokser på én. Han viser os mennesket bag embedsmanden, og gør det med en finfølelse, der gør Hjalmar til mere end bare en type.
Birthe Neumann giver Fru Olga både bid og hjerte. Det er en rolle, der kræver stor teknisk kunnen, og Neumann mestrer hver nuance. Hun gør Olga til et menneske, vi både kan frygte og holde af – ofte på samme tid.
Martin Buch har givet Adam en særlig blanding af akademisk verdensfjernhed og menneskelig varme. Det er en svær kombination, men Buch får det til at virke helt naturligt. Hans Adam bliver et menneske, vi holder af, selv når han fokuserer mere på bøgerne end på livet omkring sig.
Neel Rønholt har givet Sibylle en fascinerende udvikling gennem serien. Fra den usikre unge kvinde til en person, der finder sin egen styrke, er det en rejse, som Rønholt gør helt troværdig. Det er fint og følsomt skuespil.
Som Otto har Bjarne Henriksen skabt en karakter, der rummer både styrke og sårbarhed. Det er en rolle, der kunne være blevet endimensionel, men Henriksen finder de små sprækker i facaden og viser os mennesket bag forretningsmanden.
Alice er en af seriens mest sympatiske figurer, og Anette Støvelbæk spiller hende med en naturlig varme, der gør det umuligt ikke at holde af hende. Det er en præstation, der minder os om, at godhed også kan være interessant.
Mads Wille har givet Grev Ditmar både format og følsomhed. Det er en rolle, der bevæger sig mellem det komiske og det tragiske, og Wille mestrer begge dele. Hans portræt af en adelsmand i en verden i forandring er både morsomt og rørende.
Som Grevinde Anne-Grethe har Benedikte Hansen skabt en karakter, der er både skræmmende og sårbar. Det er højt skuespil, der viser os alle facetter af et menneske, der kæmper for at bevare sin plads i en verden, der forandrer sig.
Det er sjældent, at en tv-serie formår at samle så mange fremragende skuespillere i én produktion. Men Badehotellet har gjort det, og resultatet er blevet noget helt særligt. Hver enkelt skuespiller har bidraget med deres egen unikke fortolkning, og sammen har de skabt et univers, der føles ægte og levende.
Det er ikke kun historierne, der gør Badehotellet til noget særligt – det er i høj grad også de mennesker, der fortæller dem. Gennem deres talent og dedikation har de skabt karakterer, der vil leve længe i dansk tv-historie. De har givet os latter og tårer, spænding og eftertanke, og mest af alt har de givet os mennesker, vi aldrig glemmer.
